Undertekster

Undertekster er en tekstrepræsentation af alt meningsfuldt lydindhold i en video — herunder dialog, taleridentifikation, lydeffekter og musikcues. Undertekster eksisterer for døve og hørehæmmede seere; de bruges også bredt af seere med normal hørelse i støjende omgivelser, af brugere der lærer det talte sprog, og af autistiske seere der bearbejder tekst hurtigere end talt lyd.

Undertekster til tilgængelighed vs. oversættelsesundertekster

De to begreber blandes konstant. Den afgørende skelnen:

• Undertekster til tilgængelighed er beregnet til døve og hørehæmmede seere. De transskriberer al lyd: dialog, plus talerlabels (“[FORTÆLLER]:”), plus lydeffekter (“[dør smækker]”), plus musikcues (“[spændingsmusik]”). De er på samme sprog som den originale lyd.
• Oversættelsesundertekster er beregnet til hørende seere på et andet sprog. De transskriberer kun dialog (ingen lydeffekter, ingen musikcues) på et andet sprog end originalen.

Streamingtjenester har skabt forvirring ved at kalde alt “undertekster” eller “CC” uden forskel. Det afgørende for tilgængelighed er, om tekstindholdet er i underteksttil-tilgængelighed-stil (inkluderer al meningsfuld lyd) eller oversættelsesundertekststil (kun dialogoversættelse).

Lukkede vs. åbne undertekster

• Lukkede undertekster er gemt som et separat tekstspor, som brugeren kan slå til eller fra. Standard for webvideo (WebVTT-filer); standard for broadcast-tv (CEA-708).
• Åbne undertekster er brændt ind i selve videopixlene og kan ikke slås fra. Bruges når intet separat undertekstspor understøttes (visse sociale medieplatforme, visse ældre sammenhænge).

WCAG accepterer begge; lukkede undertekster er operationelt at foretrække, fordi de lader den originale video forblive uændret.

Hvad WCAG kræver

• 1.2.2 Captions (Pre-recorded) — Level AA — undertekster til al forudindspillet lyd i synkroniserede medier.
• 1.2.4 Captions (Live) — Level AA — live-undertekster til live-lydindhold.
• 1.2.6 Sign Language (Pre-recorded) — Level AAA — tegnsprogstolkning ud over undertekster.

WCAG undtager specifikt “mediealternativer til tekst” (en video der udelukkende eksisterer som et visuelt alternativ til en tekstartikel) fra kravet, men sådanne tilfælde er sjældne.

Hvad der går galt i praksis

• Automatisk genererede undertekster leveret ubehandlede. YouTube og de fleste videplatforme genererer undertekster automatisk. Nøjagtighed ved betonet tale, faglig terminologi eller baggrundsstøj er lav — typisk 85-95 % ordnøjagtighed. Under 99 % opfylder underteksterne ikke den juridiske standard. Automatisk genererede undertekster er et udgangspunkt, ikke et færdigt produkt.
• Manglende talleridentifikation. Dialog mellem to personer uden labels: døve seere kan ikke skelne, hvem der siger hvad.
• Ingen lydeffektcues. Handlingen drejer sig om en lyd, den døve seer ikke har nogen mulighed for at vide eksisterede.
• Dårlig timing. Undertekster der vises 2 sekunder efter dialogen, eller bliver stående efter taleren er gået videre. Timingpræcision er afgørende.
• Lavkontrast-undertekster. Hvid tekst på lys video uden baggrund eller skygge. Effektivt usynlig.

Minimumskvalitetsniveauet er undertekster i broadcast-standard: 99 %+ ordnøjagtighed, timet til inden for ±50 ms, med fuld tallerID og lydcues.