Udtale
Når et ords betydning afhænger af dets udtale, og den korrekte udtale ikke er indlysende ud fra sammenhængen, skal der tilbydes en mekanisme, der afsløre udtalen — fonetisk stavning, lyd eller en linket guide.
Hvad det kræver
Når et ords betydning er tvetydigt uden dets udtale, skal siden give brugerne mulighed for at kende den tilsigtede udtale. Klassiske engelske eksempler er heteronymer: „lead“ (metallet vs. at lede), „bow“ (en sløjfe vs. at bøje sig), „read“ (nutid vs. datid), „row“ (en række vs. et skænderi).
På japansk, kinesisk og andre sprog med udbredt homografi er problemet langt mere udbredt — skrevne kanji eller hanzi kan kortlægges til flere udtaler med forskellige betydninger.
Sådan opfyldes det
- Angiv en fonetisk stavning i parentes ved siden af det tvetydige ord.
- Brug ruby-annoteringer (
<ruby>og<rt>) for østasiatiske sprog til at angive udtalen over grundteksten. - Link til en lydoptagelse af ordet.
- Brug IPA (Det Internationale Fonetiske Alfabet), hvor målgruppen kan forventes at kende det.
- For poesi og sangtekster, hvor metrum afhænger af en bestemt udtale, annoteres de omstridte ord.
Almindelige fejl
- Uddannelsesindhold om poesi, musik eller lingvistik, der afhænger af udtale, men ikke giver nogen udtalevejledning.
- Tosprogede indhold med kanji, der har flere mulige udtaler, uden furigana, og hvor den forkerte udtale ville ændre betydningen.
- Mærkenavne, stednavne eller videnskabelige termer med ikke-indlysende udtale uden nogen guide.
Hvorfor det betyder noget
Dette er et nichepræget AAA-kriterium, der primært er relevant inden for uddannelse, lingvistik, sprogindlæringssider og østasiatisk indhold. Skærmlæsere kan udtale tvetydige heteronymer forkert uanset eventuel markup — succeskriteriet forlanger, at menneskelige læsere også har en måde at afklare tvetydighed på, da den forkerte udtale kan vende betydningen af en sætning på hovedet. Teknikken er redaktionel: når man skriver „hun forbandt såret med forbindingen,“ kan det kræve en annotation.